sympati

Det er mærkeligt hvilke effekter sociale medier som facebook og Twitter har på vores tanker og overvejelser om andre mennesker. Jeg mener, det virker som en platform af konstant testing af ens venner hvor og af deres loyalitet? Hvis nu en pige skriver "årgh fuck, syg i dag" vil der nok være ret mange der skriver "god bedring" og "Håber du får det bedre" men hvorfor? hvorfor skriver man det til sine venner? forventes det af en at man ønsker sine venner god bedring når de er syge, eller hvad? Ja, det er synd, men der er ingen grund til at skrive "god bedring" er der? jeg mener, hvis en af mine gode venner eller veninder skrev det på facebook, at han eller hun var syg ville jeg da have ondt af dem, men jeg vil ikke skrive "god bedring", ikke fordi jeg ikke ønsker dem god bedring, for det gør jeg, men jeg forventer da at mine venner er klar over at de har min sympati næsten ubetinget.

Jeg mener, her er et godt eksempel på følgende. Dette er en af mine gode veninder som jeg har kendt i 5 år; når hun skriver det her har jeg selvfølgelig ondt af hende, men jeg vil hellere kommentere på noget andet hun har sagt i statussen eller nævne et godt minde jeg deler med hende end at skrive "god bedring".

1) Som sagt håber jeg lidt hun ved at hun har min sympati.
2) Der er kun ét svar til "god bedring" - "tak".
3) Den her kommentar åbner op til debat.

Der er ikke nødvendigvis hende der søger opmærksomhed, men nok bare et tegn på kedsomhed. Sygdom er kedeligt, for man kan ikke lave så meget andet, og hey. Facebook er et godt middel til at slå kedsomheden ihjel på. Hvis ikke andet kan man nok komme til at skrive med nogen og derved få hjælp til ikke længere at kede sig? Man føler sig alligevel 'tvunget' til at vise sympati når ens venner skriver noget som dette.

Det kan godt være jeg tænker for meget...


(Og ja, mit facebook er på pirat-engelsk)