"Intet er sandt. Alt er tilladt". Jeg var slet ikke klar over dybten af det citat, af det 'motto' om man vil, da jeg først hørte det i spillet Assassin's Creed. For jer af jer der ikke ved hvad Assassin's Creed er, så er det en spilserie der startede i 2007, og er udgivet af Ubisoft Montréal. Spillene tager udgangspunkt i forskellige historiske perioder og blander det med konspirations-teorier, skabelses-teorier og nogle rigtig interessante karakterer. Det første spil foregår i 1200-tallets Syrien og Israel under korstogterne, vist nok det 3. korstog hvis ikke jeg tager helt fejl. Man spiller som en ung og arrogant snigmorder, Altaïr Ibn La-Ahad, der igennem spillets gang udvikler sig gevaldigt. Han får en bred forståelse ikke kun af menneskets natur, men også af det løfte han tog da han først blev meldt ind i kulten, Assassin's Creed. Han "befrier" menneskeheden fra tempelridderne, som hele vejen er det modsatte af snigmorderne, politisk og filosofisk. Denne kamp mellem Snigmorderne og Tempelridderne fortsætter, i følge spillet, helt frem til nutiden. Det er en kamp om hvordan mennesker bedst trives. Snigmorderne tror på frihed til at leve som det passer en hvor Tempelridderne ser menneskeheden som ignoranter der har brug for stærke ledere, og ellers ikke kan blive tiltroet til at tage egne valg.
I denne spilseries 2, udgivelse, Assassin's Creed II, følger man den unge italiener Ezio Auditore Da Firenze, født i 1459. Assassin's Creed II strækker sig egentlig over 3 spil, Brotherhood of Revelations som er Ubisofts 3. og 4. udgivelse i serien, men Assassin's Creed II skal egentlig ses som "Ezio-trilogien"
Okay, nok forklaring! Ezio!
Ezio Auditore Da Firenze er min ynglingskarakter i noget spil jeg nogensinde har spillet. Ikke kun fordi man følger hele hans liv i de tre spil, men også fordi han er en ydmyg frihedskæmper med meget stærke overbevisninger. Han har dedikeret hele livet til at frigøre folk fra tempelridderes tyranisering både i Italien men også i blandt andet Tyrkiet. Han bliver, blandt snigmordere igennem alle årene, kaldt "The Mentor" fordi han ene mand pillede Borgia-familiens regime over renæssancens Italien og satte det romerske folk fri. Det var selvfølgelig ikke ham der dræbte Borgia-familien i virkeligheden, men det er en af de ting jeg syntes der er fantastisk ved spilserien. Netop at de tager rigtige hændelser som Borgia-familiens regime og fald, og skriver en fiktiv historie og forklaring omkring det.
Hele livet igennem gør Ezio alt hvad han kan for at holde sig væk fra rampelyset. Han ved, at han ikke ville være i stand til at kæmpe for hvad han tror på hvis alle og enhver kender ham, netop fordi han frygter at folk ville vælge ham som enevældig leder. Netop det han selv så inderligt kæmper imod. Han bliver godt nok kaldt "Mentor" af de andre snigmordere, men han frasiger sig retten til at bestemme noget som helst.
I Revelations (det sidste spil i Ezio-trilogien) er han blevet en gammel mand. Han har frigjort Rom, etableret et stabilt samfund i Italien med stærke ledere der tænker på folket frem for deres egen grådighed og han har lagt frihedskampene bag sig. Han begiver sig nu ud på en rejse for svar. Han har længe været plaget af spøgelser (væsner fra en verden før vores, skabelsesteorien jeg nævnte før) og han vil vide hvad hans formål med livet har været. Da han endelig kommer til Masyaf, hvor de første snigmordere holdt til, og hvor man løb rundt i det første Assassin's Creed spil, har han haft en del at reflektere over.
Ezio Auditore, der forklarer "Nothing is True, Everything is permitted"
"It would be if it were doctrine. But it is merely an observation on the nature of reality. To say that nothing is true is to realise that the foundations of society are fragile and that we must the shepherds of our own civilization. To say that everything is permitted is to understand that we are the architects of our actions and that we must live with our consequences, whether glorious or tragic."
Jeg syntes det er et fantastisk grundlag at leve på, da det er en måde at sige at alle er frie til at gøre hvad der passer dem, MEN! man skal kunne leve med konsekvenserne af de frie valg man tager.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar