tirsdag den 2. februar 2016

Tanker fra en togtur

Hej. Det er ved at være noget tid siden jeg har skrevet noget herinde. Der er rigtig mange emner jeg kunne bringe op som ytringsfrihed, ligestilling, abort, Semesterstart, sammenflytning med kæresten, men istedet vil jeg nu begynde at udgive nogle små noveller og tekststykker jeg har skrevet. Det bliver ikke meget, men her er det første. Det er skrevet af mig på vej hjem efter at have besøgt Kolding, tror jeg.

"Man ser mange mennesker når man er på et tog, og en af de ting jeg syntes er skræmmende, er hvor meget visse stereotyper passer perfekt. Jeg sidder lige nu i en togvogn med et yngre kæreste-par, nok i efterskole-perioden, De er højlydte og sidder og kysser hele tiden. Jeg er ret sikker på at de sad og diskuterede om de kunne gå på toilet sammen og knalde. Alt sammen imens der sidder en middelaldrende dame over for dem, der gør alt hvad hun kan for at undlade deres ord. Jeg har indtil videre ikke hørt drengen sige særlig meget, pigen slår ham, kalder ham grimme navne og kysser ham. Det er et klassisk eksempel på et abusive forhold hvor pigen er den dominerende. hun truer ham, slå ham og bestemmer over ham, alt imens han sidder og kigger nervøst over på mig. jeg tror ikke jeg har set en fremmed kigge så meget på mig uden at jeg har slået håret ud. Det er ret ekstremt og lidt skræmmende. Heldigvis er de ikke super-forstyrrende, men det bliver trættende i længden. Jeg håber lidt, at de snart skal af.


Da jeg steg på toget satte jeg mig over for en HTX'er. Han var på 3. år og iført meget sort tøj, havde sort-farvet hår og en Slipknot-hoodie på. Han var på vej hjem og vi faldt hurtigt i snak om Musik, SRP, sabbatår, Universitets-livet og så videre.  Det var rigtig hyggeligt at sidde og snakke med ham, jeg fortalte ham om Wacken. Han lignede typen der ville nyde en festival som Wacken. Mærkeligt nok havde han aldrig hørt om det. nå, han stod af for noget tid siden.

Nu er damen stået af, og drengen har taget hendes plads. De er blevet mere højlydte efter damen gik, men ikke noget nervøs hviskeri eller udkig efter et gemmested på toget. Årh heldigvis stod de af i Aarhus!"

Som i nok kan læse har jeg dømt meget her. Det gør alle. Det er det der gør historien sjov at læse.
Næste gang tror jeg, at jeg deler en af de korthistorier jeg har skrevet, men nu må vi se.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar