Tilbage på arbejdsmarkedet.

For 2 år siden blev jeg færdig med gymnasiet. Det var fest, farver og glade dage, og så, intet.
Efter det var der ingen plan, eller sådan føltes det ihvertfald. Jeg vidste ikke hvad jeg ville læse, mit kærlighedsliv var på vej ned i vasken, det var som om jeg fik færre og færre venner og det gik generelt lidt ned af bakke. Det var tydeligt, at jeg havde brug for forandring, så jeg besluttede mig for, at jeg skulle ud og rejse. For at komme ud og rejse, er det en god idé at tjene nogle penge. Jeg kan godt lide at tjene mine penge på lovlig vis, og det betød selvfølgelig at jeg skulle have et arbejde.
Jeg blev skrevet op som vikar hos et vikar-bureau, og det ledte til nogle interessante arbejdspladser. Jeg blev sendt ud hos Arla hvor jeg pakkede ost, jeg samlede gulvvarme-elementer på Fyn, sorterede tyggegummi i Vejle og var blandt andet også i Oksbøl-Lejren for at samle et telt.
Det var.. interessant mange af stederne, desværre var der også nogle af stederne hvor cheferne eller de ansvarlige ikke ligefrem var de mest kompetente. (Nu har jeg skrevet under på at jeg ikke må hænge nogen ud, hverken navne eller arbejdspladser hvis jeg har kritik, så der kommer ingen navne eller arbejdsgivere)
Der var skam også gode arbejdsgivere og chefer, blandt andet en fabrik jeg arbejdede for i et par uger hvor chefen ville komme ned i produktion nårend han ikke havde andet at lave, og hjalp os der sad og lavede varerne, hvilket er, i min mening, en rigtig måde at gøre det på.

Så efter 3 måneder på en tropisk paradis-ø kom jeg hjem igen og havde brugt stort set alle mine penge, så i stedet for at trække på gaderne besluttede jeg mig for at få et job igen. Det var så sidste sommer at jeg, i en måned, fik arbejde på Lidl Centrallager i Kolding. Det var.. okay. Jeg var måske ikke den mest motiverede ansatte, og jeg var der også kun indtil jeg startede i skole igen.

Nu har jeg været i Aalborg i et år, og nu har jeg endelig fået et job! Jeg arbejder som Bartender på Heidis Bier Bar nu, og det er fantastisk! Som det kan læses her, har jeg ikke arbejdet i service før, kun lager/logistik og i produktion, så det er en dejlig forandring. Jeg ser frem til hver vagt og glæder mig til den fest det bliver. Jeg går hjem og sover efter hver vagt, fordi intet kan slå den oplevelse jeg lige har haft på jobbet end søvn. Jeg ser frem til vagter frem for at ville have dem overstået hurtigst muligt som jeg tidligere har haft det med arbejde, og tiden går dejligt hurtigt.

Pointen med dette er ikke at tilbede min nuværende arbejdsplads, men nærmere at fortælle om den forskel jeg har opdaget med arbejde og med min motivation, ved at lave noget jeg syntes er sjovt.
Nu findes der mennesker der er ligeglade med hvor de arbejder, så længe de bliver betalt for det, men jeg er ikke en af de mennesker. Mit arbejde er ikke mit liv, men jeg vil fandme hellere betales for arbejde jeg holder af end jeg vil for et sted jeg ikke kan vente med at komme væk fra.

Verden har ikke brug for endnu en helt. Den har brug for en professionel.

Wow, det er længe siden jeg har skrevet et blogindlæg sidst. Hvad er der sket siden sidst? Næsten hele sommerferien er sket. Jeg har været i Kolding i 2 uger og så hjem igen, jeg har fået job, jeg har alt i alt haft for meget fritid til at sætte mig ned og skrive et blogindlæg som dette. Hold godt fast, det bliver sikkert langt. Jeg har meget på hjerte.

Forleden læste jeg en nyhed om en kvinde der mente, at aircondition på et britisk kontor var sexistisk, fordi det var 22 grader varmt. Hun mente, at det var for koldt til kvinder. Nu vil jeg nødigt komme ud i hele køns-debatten og hvilket køn bliver undertrykket af hvem og så videre, personligt syntes jeg der er både gode og dumme argumenter fra alle sider i debatten. Men det her er ikke et køns-problem. Aircondition er ikke et køns-problem, og det er slet ikke bevidst for at få kvinder til at fryse på kontorer. Om ikke andet får et køligere arbejdsmiljø folk til at tage mere tøj på og derved dække mere hud, så argumentet om at der er skruet ned for varmen med seksuelle intentioner falder fra hinanden. Jeg ved ikke med dig der læser, men jeg syntes 22 grader er varmt! Jeg ved også, at en jeg kender vil gøre alt for at få arbejds-temperatueren hun arbejder i ned fra 27 grader for hun syntes det er ALT for varmt! Jeg ved også at der er videnskabeligt belæg for, at kvinder og mænd generelt mærker temperaturer forskelligt, men jeg nægter at tro, at air-conditionen er stillet PERFEKT til mænd, og så er den ikke længere. I virkeligheden ser jeg ikke et problem i Radhika Sanghani, hende der fremsætter problemet, og at hun bare vil have opmærksomheden. Hvis man ser interviewet, lyder hun meget afslappet, hendes argumenter lyder umiddelbart gode, men! hun brokker sig over at kvinder ikke må have pænt tøj eller moderne tøj på, de skal have en sweater eller en "emergency-cardigan" som hun så fint kalder det, med på arbejde, og samtidig siger hun at så må mænd droppe jakkesættet og modetøjet og komme på arbejde i T-shirts hvis de har den rette temperatur.

det største problem er, at airconditionen er ikke sat til 22 grader for mænds komfort, det er ikke sat til 22 grader for kvinders ubehag. nej.

Airconditionen er sat til 22 grader fordi et kontor er fyldt med elektronik som computere, skærme, servere, printere, kopimaskiner der skal holdes på en vis temperatur for at undgå overophedning eller kortslutning der kan lede til brand eller ødelagte arbejdsredskaber.

Sådan noget som det kan gøre mig glad for, at når danskerne endelig fokuserer på problemer er det reelle problemer som betyder noget for det danske samfund. 

Åh gud. 

HVAD FANDEN SKER DER DIT PERVERSE SVIN?? Hvad er straffen i militæret for stalking af de royale man skal beskytte? Det må da mindst være fængsel. Hvad fanden har han gang i den stodder. Han kunne selvfølgelig ikke holde det for sig selv, han skulle give HER & NU mere royalt sladder at mæske sig i. 

Fuck it. Jeg forsvinder lige 70+ timer ind i spiluniverset, Witcher 3: Wild Hunt.

Det er et fantastisk spil, forresten! Hvis du er interesseret i RPG spil og Europæisk fantasy så er Witcher-serien lige noget for dig. Man spiller som Geralt of Rivia, en professionel monsterdræber der er gennem mutationer og magi er blevet gjort til et super-menneske, en Witcher, for bedre at kunne dræbe monstre.

Spillet er fantastisk fordi det ikke ligger låg på noget. Ligesom Game of Thrones ikke gør. Karaktererne i spillet er fantastisk skrevet. Der er få helte i universet da helte som regel dør i "virkeligheden". Det gør GoT også opmærksomme på da de i sæson 1 dræber Ned Stark, helten og hovedpersonen. Det er aldrig heltene der overlever, og Geralt i Witcher-serien er ikke en helt. Han gør hvad han er blevet skabt til. Dræbe monstre. Det er så hans egne beslutninger om det er Monstre-monstre eller mennesker der opfører sig som monstre der bliver hugget i småstykker, og som jeg sagde tidligere til en ven da jeg skulle beskrive Geralt: Hans bedste kvalitet er, at han ikke kun ved hvornår han skal dræbe monstre, men også hvornår han skal skåne dem. 

Efter den afslutning kan jeg roligt sige: Det er dejligt at være tilbage her på bloggen! Vi ses i mine tanker næste gang. God fredag!