Mange elementer er med til at skabe den person man er, men hvordan ved vi, hvem vi er? Har man selv en indflydelse på hvem man er? Selvfølgelig har man det, men hvor stor en indflydelse? Jeg tror, at man til en hvis grad kan skabe en person man gerne vil være. Det betyder ikke altid det er en god idé. Jeg husker, hvordan jeg på et tidspunkt gjorde hvad jeg kunne for at folk skulle lide mig. Jeg gjorde alt. Jeg tilpassede mig den venne-gruppe jeg følte gjorde mest for mig og skubbede de mennesker der ville hjælpe mig med personlig vækst, væk. Hvorfor gjorde jeg mon det? var jeg bange for, at hvis jeg ikke tilpassede mig den omtalte venne-gruppe, så havde jeg forkastet sidste chance for at få venner? Jeg ved det virkelig ikke. Hvad jeg ved er, at da jeg pludselig fik tid til at udforske mig selv, fandt jeg ud af at der var andre mennesker der ville passe bedre til mig. Den dag i dag snakker jeg sjældent med den vennegruppe jeg var en del af. Er jeg vokset fra dem, eller gik det bare op for mig som for dem, at vi ikke havde så mange ting til fælles alligevel? Jeg har ihvertfald lært, at med den rette udstråling og tilgang kan man få venner stort set overalt. Om det er til Bueskydning, på nettet, i en Universitetsby eller på den anden side af jorden med mennesker fra andre kulturer og baggrunde, så kan man altid finde nogen at identificere sig med.
...men hvor stor en indflydelse har det på ens liv? Måske er opvækst og hvordan man er blevet opdraget også med til at skabe en stor del af hvem man er? Jeg tror, at ens forældres opdragelse har enorm indflydelse på, hvordan de opdrager dig. Nærmere, de ting de er utilfredse med i deres barndom bliver der lagt ekstra fokus på i deres børns opdragelse. Jeg ved for eksempel, at en af mine forældre blev sammenlignet med sine venner af moderen, og det har været så forfærdeligt at få at vide, at ens forældre bedre kan lide ens venner på visse punkter, at jeg aldrig er blevet sammenlignet med mine venner af mine forældre, simpelthen fordi de ved, hvor ondt det gør. De ønsker ikke at påføre deres børn den følelse. Det virker selvfølgelig begge veje, for der er sikkert ting fra deres opdragelse som har været med til at skabe de gode mennesker begge mine forældre er, som de ikke har fået bragt videre til mig. Det er vigtigt i denne forbindelse at få nævnt, at dette ikke er en dårlig ting. Forældre kan ikke, uanset hvor meget de prøver, lære deres børn alt. Man skal også have lov til at lære af sine egne fejl.
Man skal først blive bekymret for det mentale helbred hvis man ikke kan lære af hverken sine egne eller andres fejl. For eksempel ved at demonstrere for ens forældre, hvordan storesøster brændte hånden på det glohede komfur, ved selv at smække hånden på under udtalen: "hun gjorde bare sådan her"
ikke også, far?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar