at leve med sig selv.

Billede fra min Caribiske rejse

Jeg er blevet meget klar over det sidste år her, hvor vigtigt det er at kunne leve med sig selv. Det er utroligt svært, og uanset hvor meget jeg prøver, så går der ikke lang tid før jeg kan blive rastløs, febrilsk næsten og ikke vide hvad jeg skal gøre af mig selv. For noget tid siden ville jeg blive selvdestruktiv, sidde og være ked af det af det uden at vide hvorfor, og det var den mest frustrerende periode i mine seneste år, en periode jeg kom mere eller mindre ud af under min 3-måneders rejse til Caribien. Det er på et emotionelt plan. Det er vel et menneskeligt behov at føle sig elsket og vide at der er folk der holder af en. Man kan godt leve i en kort periode uden behovet for kærlighed og/eller anerkendelse, men det vil oftest lede til depression eller sindsyge. Det er vigtigt at omgive sig mennesker der elsker og holder af en for den man er. 
Jeg har haft nogle venner for mange år siden der var sammen med mig fordi de så hvilken person jeg havde potentialet til at blive og deres idé om den her anden udgave af mig var hvad det holdt af. Da jeg så ændrede mig, da jeg skilte mig af med forbindelser, kom videre og håbede på at de fulgte efter, gik det op for dem at jeg havde ændret mig så meget, at de ikke længere kunne se deres fiktive idé af en ven i mig. 
her forleden læste jeg noget en af mine facebook-venner havde slået op som status:

"Nogle gange er dine tanker alt du har, så sørg for at du kan være i dem og leve med dem, relationer vare aldrig evigt, så lad dig ikke gå på af andres tanker om dig, eller dine egentlige tanker om dem, de mennesker som har betydning, forlader aldrig dit hjerte, selv hvis de forlader dit liv."


~ Buster Lucas Holm Simonsen


De mennesker der har forladt mit liv har stadig været med til at gøre mig til den jeg er i dag. De mennesker der har holdt mig nede, såret mig, skuffet mig og gjort mig til grin har været med til at skabe den jeg er i dag. Og det er jeg egentlig ret tilfreds med. Mit eneste håb er så bare, at de mennesker jeg nu kredser mig med vil hjælpe mig op mod et konstant bedre liv. En søgen på viden, på Utopia, men aldrig nogensinde stræbe efter én idé om det ultimative, som den bedste måde at leve på, og vide hvad det ville være. Tilværelsen kan altid ændre sig. Tricket er, at blive ved med at lede og aldrig stoppe op.