onsdag den 4. november 2015

Undskyldning

Hej. Jeg føler lidt jeg skylder en undskyldning til bloggen og dig, den ene der læser den. Jeg har ikke lagt noget op i noget tid, men jeg har faktisk ingen forklaring på hvorfor. Jeg har haft masser af tid, jeg har bare ikke haft noget at skrive om. Det er lidt som om at november er årets mandag. Jeg ved det lyder mærkeligt at sige undskyld for, men sådan er det altså. Jeg tror lidt den her blog her har enten brug for en reboot eller for at blive afsluttet. Lad os finde ud af det sammen nu her.

Så, hvad bruger jeg den her blog til?
Jeg bruger den til at skrive hverdags-tanker jeg går med ned for at dele dem. Men jeg har også brugt den som en slags dagbog. Dog en meget offentlig tilgængelig dagbog.

Hvorfor har jeg ikke skrevet så meget på det seneste?
Det ved jeg ikke. Jeg tror lidt jeg måske har manglet lysten til det? Lille ting som mange af jer nok ikke vidste, jeg var i sommerferien i terapi. Jeg gik til en psykolog, ganske vidst gratis, men stadigvæk en psykolog flere gange. Mest for at snakke om min mangel på glæde hen over sommeren. Det sluttede lidt omkring slutningen af August da jeg fik mig en af de der jobs folk nu går og snakker om så meget. Jeg arbejder ikke længere som Bartender på Heidis, det ville blive for stressende og for hårdt nu hvor jeg også skulle starte på et nyt studie, Art & Technology. Det kan selvfølgelig også have været det? Jeg ved det ikke. Pointen med at fortælle om terapien var, at jeg tror lidt Bloggen her har overtaget rollen som terapeut. Det virker fint, syntes jeg, også selvom der ikke kommer meget svar tilbage.

Har jeg bemærket en ændring i min måde at være på?
tydeligvis er grunden til at jeg spørger mig selv det, at det har jeg. Jeg har bemærket at jeg desværre er begyndt at skubbe folk omkring mig væk. Eller, sådan frygter jeg nogle gange det bliver opfattet. Jeg er mere spydig end jeg plejer og kommer med dumme bemærkninger, ignorerer folk eller afbryder uden at tænke over det. Det er slet ikke sådan jeg er, jeg ved ikke hvorfor jeg gør det. Men, man siger jo også at første skridt mod løsningen, at indrømme at der er et problem. Nu kan jeg så begynde at arbejde på at være mindre frastødende overfor mine medmennesker. Hvis du har følt dig i skudlinjen for min 'aggressivitet' så må du meget undskylde. Det har ikke været min mening.


Jeg tror bloggen her får lov til at overleve. Det er trods alt "Tanker på snor". Det inkluderer alt. Også mine personlige tanker om mig selv, og dem har jeg, som alle andre, mange af. Peace out indtil næste gang vi skrives/læses ved.