mandag den 23. februar 2015

Dem og Os.

Jeg tror det vigtigste i alle debatter nu til dags, om det er kønnenes ligestilling eller om Muslimer skal have lov til at være i Danmark, er at lade være med at skelne på mennesker med kun 2 ekstremer. Enten eller. Det skal stoppe nu. Når jeg læser hvad jeg vil kalde racistiske udtalelser eller ekstreme holdninger som Maj-Britt der ønskede flere terrorangreb i Danmark, er det eneste jeg kan tænke "Hvorfor bliver nogle mennesker ved med at sige Os mod Dem?" hvad folk glemmer at indse er, at vi alle er mennesker. Der er ikke noget "dem og os"; De er os!



når ekstremistiske feminister på Facebook begynder at snakke om forskelle på kvinder og mænd og hvordan nogle mænd undertrykker kvinder, om det er ved at lægge nøgenbilleder af piger på nettet eller ved at kritisere en husmor-rost bogserie som Fifty Shades of Grey, bliver jeg helt ked af det når visse individer kritiserer en hel menneskegruppe baseret på én fiktiv mands handlinger. Hver gang jeg engagerer mig i debatter på fora eller facebook hvor der er den her splid mellem mænd og kvinder, ekstremister og normale mennesker, er jeg altid meget forsigtig med IKKE at være med den ene side eller den anden side. For nogle uger siden var jeg med i en debat om en pige der havde fået hacket sin Email-adresse og hackerne havde lagt nøgenbilleder af pigen de havde fundet op på nettet. Hendes respons var at få taget professionelle nøgenbilleder som hun så lagde på nettet. Fin respons, modigt og symbolsk for at tage valget om egen krop i egen hånd. Menneskerne der kommenterede på dette begyndte at komme med argumenter som "så kunne hun da lade være med at tage nøgenbilleder i første omgang", der blev besvaret af "En kvinde skal have friheden til at tage billeder hvis hun vil, det er svinsk af mænd at stjæle de billeder og distribuere dem online".

Problemet her er ikke mænd vs. kvinder, det er nogle hackere der har frataget hende friheden for selv at vælge hvad hun vil gøre med sine nøgenbilleder. Problemet er ikke hende eller mænds natur, problemet er nogle røvhuller der ikke forstår sig på privatliv. Hun skal ikke have skylden for det, kvinders natur er ikke skyldig og det er mænds natur heller ikke.


Pointen er, at der er stort set intet der kan kategoriseres på den måde. Mennesker er individer, ikke objekter der kan sættes i bokse.